At oprette en opgave, er simpelt. Du kan gøre det ved at klikke 2 forskellige steder: 

  1. Opret opgave-knappen i menuen
  2. Opret opgave-knappen i headeren

Når du befinder dig på 'Opret opgave'-siden, ser billedet således ud: 


Gennemgang af steps:

Opgavens titel: Angiv navnet på din opgave - gør gerne navnet fængende og beskrivende, så tekstforfatterne lægger mærke til det. 

Færdigheder: Færdigheder er de krav, du stiller til tekstforfatteren. Skal der eksempelvis skrives artikler, der hjælper på SEO? Så vælger du 'SEO' som færdighed. På den måde, vil du kun modtage bud fra tekstforfattere, der kan opfylde opgavens krav. Du kan læse mere detaljeret om Færdigheder her.

Kategori: Vælg hvilken kategori opgaven hører inde under. 

Teksttype: Vælg hvilken form for tekst, der skal skrives. Hvis den skal bruges til medier, er det eksempelvis en Pressemeddelelse. 

Sprog: Er der tale om en oversættelse, så angiv hvilket sprog, du vil have oversat til her. Er der ikke tale om en oversættelse, skal du blot angive 'Dansk'. 

Startdato: Dette er en ny ting i V2.0. Det er ofte sådan, at tekster hører sammen med noget andet, det kan være annoncer til Facebook. Teksterne skal derfor laves i tråd med noget design. Designeren kan dog først færdiggøre tingene sidst på måneden, hvorfor det ikke giver mening for tekstforfatteren at gå i gang med det samme - vedkommende har som regel også andet at lave. 

Ved at angive en Startdato, kan du hjælpe tekstforfatteren med at planlægge arbejdet, således deadline overholdes - og du kan selv holde styr på, hvordan arbejdet påbegyndes og færdiggøres. 

Deadline: Angiv hvornår du gerne se, at opgaven er færdig (senest). Opgaven kan selvfølgelig være færdig gør den angivne dato. 

Hvad skal teksten/teksterne handle om? I dette felt, skal du skrive al den information, du kan komme i tanke om. Jo mere og bedre information, jo bedre slutprodukt - og bud - får det. 

Invitér forfattere: Har du haft en god oplevelse med en tekstforfatter? Jamen, så kan du invitere vedkommende til din opgave. På den måde bliver tekstforfatteren gjort opmærksom på netop dén opgave, og glad for at blive inviteret, selvfølgelig.

Fandt du dit svar?