Dækker opgaven én eller flere tekster? 

Først og fremmest er det vigtigt at oplyse tekstforfatteren om hvor mange artikler, der skal skrives. Det er klart at prisen varierer alt efter om der skal skrives 1 eller 5. 

Antal ord

Mange kunder glemmer at oplyse antal ord, hvilket gør det svært for tekstforfatteren at regne en pris ud.
Grunden til dette, er, at tekstforfattere oftest arbejder ud fra at x antal ord kan skrives i timen. Så hvis teksten skal være på 500 ord, hvilket for de fleste tekstforfattere svarer til 1 times skrivearbejde, vil prisen være lig med 1 times skrivearbejde + det løse. 

Ordlyd

En tekst kan blive skrevet på mange forskellige måder. En produktbeskrivelse alene kan blive skrevet både sælgende og informerende, hvorfor det for tekstforfattere er essentielt at vide hvad hensigten med din tekst er. 

Nogle tekstforfattere er rigtig gode til at sælge, mens andre er mere til det med at fordybe sig. Derfor er oplysning omkring ordlyd vigtig. 

Link til inspiration

Når man vil have skrevet en artikel om eksempelvis VR-briller er det vigtigt at have for hovedet, at fordi du ved noget om VR, er det ikke sikkert at tekstforfatterne ved noget, eller lige så meget, om VR. Sørg derfor for at linke til sider, hvor tekstforfatterne kan finde inspiration til emnet - det får du mest ud af selv. 

Nøgleord

Har du nogle centrale ord, du vil have med i teksten? Er der noget specifikt, som læseren skal have af vide? Fortæl det til tekstforfatteren. Det er altid nemmest at have noget at bygge teksten op omkring, så et par elementære ord, der omhandler emnet, hjælper meget. 

Fandt du dit svar?