For at strømline måden hvorpå, der kommunikeres med brugere, bliver vi nødt til at tydeliggøre Alfabeto's reglement i forhold til dette. 

1. Alfabeto har udgiften

I og med at det er Alfabeto der har udgiften til den enkelte kunde, er den enkelte kunde også Alfabeto's ejendom. Det betyder, at det ikke er tilladt at benytte Platformen som en hverve-platform. Det er på ingen måde tilladt at dele email eller telefonnummer med kunder med henblik på at trække kunden over i egen stald. 

Al kommunikation med kunden skal gå igennem Platformen. 

2. Alfabeto er din garanti

Ved at holde kommunikationen vedr. opgaver på Platformen, kan Alfabeto garantere udbetaling af løn, nye opgaver samt minimalt administrativt arbejde. 

Ved at benytte Platformen er du altså sikker på, at den tid, du bruger på opgaver, ikke er spildt, hvilket er kritisk, når man driver egen virksomhed - hver en krone tæller. 

Ligeledes skal du ikke tænke på andet end at skrive de tekster, du får givet - du kan altså bruge tiden på det, du er god til, imens Alfabeto tager sig af al administrativt arbejde. 

3. Alfabeto sikrer god kvalitet - og ordentlig service

Når du kommunikerer med kunder, skal dialogen være personlig og relevant for opgaven. Undgå derfor direkte copy/paste fra andre dialoger, da opgaver varierer - det samme gør kunder. Som tekstforfatter hos Alfabeto fungerer man som ambassadør for Platformen, hvorfor ens ageren er med til at afspejle kundens oplevelse. 

4. Ved overtrædelse af reglement

Formår man som tekstforfatter ikke at overholde reglementet vedrørende kommunikation med kunder, vil man få en advarsel, som eventuelt vil føre til udelukkelse fra Platformen. 

Ser vi at man i høj grad har benyttet Platformen til at hverve kunder - og dermed miskredittere hvad Alfabeto står for, vil yderligere konsekvens følge.  

Fandt du dit svar?